Tryk her så kommer eventyret over Atlanten - og så bare scroll ned af ....

2017-12-25

Onsdag 15/11 - Afsted efter 1 års venten

kl 0630 i ruskvejr og 5 grader listede jeg hjemmefra Strandpromenaden på Østerbro - op til Svanemøllen St, afsted på mit store eventyr - at krydse Atlanterhavet med sejlbåd.

Kl 0910 gik flyveren fra København til Las Palmas og 6,5 time senere stod jeg ud af en taxa ved marinaen i Las Palmas. Havnen summede af liv med ekstra 200 sejlbåde og deres besætninger som alle skulle deltage i ARC2017 regattaen til St Lucia i Caribien. Startskuddet til sejladsen skulle gå søndag d 19/11 kl 1300.

AMANDA, en skøn Dufour 455 GL blev lokaliseret og jeg påmønstrede. Båden er 45,5 fod (13,76 m) bygget i 2011. Ejerne Erik og Lotte Andreasen, begge 68 år gamle, er fra Kerteminde og har solgt deres bådbygger aktiviteter (Nordisk Folkebådscentral og Nordisk Cruiser). De skal nu leve deres drøm som i første omgang er at sejle AMANDA til og omkring i Caribien i sæsonen 2017/18 og måske det samme eller videre over til stillehavet i 2018/2019.

Jeg har lært Erik at kende gennem min far som har købt båd af Erik. I efteråret 2016 viste Erik AMANDA frem til os, da vi var i Kerteminde for at få min fars båd vinteropbevaret. 3 uger senere var aftalen på plads med at jeg kunne sejle med AMANDA over Atlanten i 2017.

Endelig ombord på AMANDA blev jeg anvist min kahyt som deltes med Kirsten fra Roskilde. Kirsten er 69 år og aftalte for år tilbage sammen med sin mand Ole af sejle over dammen med Erik og Lotte. Ole har dog haft hjerte problemer og gennemgået en hjerteoperation. Derfor har de vurderet at det var for risikabelt at have Ole med.

Kirsten var allerede påmønstret og havde snuppet den brede del af køjen med vindue (til højre)! Hun skulle dog bo i en lejlighed i Las Palmas med sin familie indtil afgang om søndagen.

De 2 øvrige besætningsmedlemmer, Tina på 52 og hendes mand Kim på 55 var ligeledes ombord og installeret i den anden kahyt. Tina og Kim kommer også fra Kerteminde og har fået hyre ombord på AMANDA gennem en annonce i Kertemindes Sejlklub klubblad hvor Erik og Lotte søgte egnede

besætningsmedlemmer. Da jeg ankom til båden var Tina dog under vandet i fuldt dykkerudstyr og sammen med sin søn Rasmus (der var på besøg i Las Palmas med kæreste for at vinke farvel) De var ved at rense skroget for alger og ruger som var opbygget under 5 ugers fortøjning i Las Palmas marina.

Torsdag 16/11 - forberedelser

Jeg vågnede op til en skøn morgen i Las Palmas - let brise, solskin og 22 grader. Dagen gik med at lære skibet at kende. Erik gav mig den fulde sikkerhedsinstruktion med mand overbord redningsudstyr, redningsflåde osv. Bagefter fik skipper en klipning på broen. Vi fik besøg af Lotte og Eriks gode venner Verner og Tina - som også var i Las Palmas blandt andet for at overvære starten på ARC'en. Efter frokost lånte jeg Eriks mini cykel (som han 2 timer før afgang fik solgt for 50 euro) til at cykle over på den fine strand mod vest hvor jeg fik en skøn dukkert efterfulgt af en is. Hver torsdag aften er der i Las Palmas' gamle bydel tradition for drink+tapas for 5 euro fra kl 20 til 22. Så efter ARC's daglige sundown cocktail party (vist nok 10 dage i træk) var vi ude at få et par glas og tapas med Verner og Tina.

Fredag 17/12 - Familien ankommer for at vinke

Næste dag fortsatte med forberedelser i et meget astadigt tempo. Jeg stod tidligt op og begyndte at rode med kaffebrygning. Skipper vågnede og bankede til Lotte med kommentaren 'hvalpen er sgu allerede oppe'.

AMANDA lå fortøjret på en bro med ca 40 andre ARC både som alle gjorde sig klar. Konstante leveringer af købmandsvarer fra det lokale Dino supermarked, grøntsager, reparationer, løgn-historier, hjælpe hinanden med dit og dat, påmønstring af besætninger - jeg kan godt forstå folk er grebet at den glade sejler spænding og leben i forbindelse med sejladsen. Jeg formåede at undgå tjansen som involverede supermarkeder og lign ... fik i stedet endnu engang sneget mig over til stranden og fik en dukkert. På vej hjem blev den essentielle selfiestick også indkøbt. Las Palmas er en skøn by - gammel og lidt slidt men med masser af charme ... sådan lidt gammeldags turisme og så alligevel med en stor lokal befolkning. 400,000 af Gran Canarias indbyggere bor i byen. Kl 2130 spadserede jeg op til Hotel Santa Catalina lige ved havnen og mødte Dorthe, Ida og Mie som netop var ankommet. Jubii.

Havde håbet på at kunne putte natten over på hotellet - ja havde faktisk meddelte besætningen at nu gik jeg i byen og håbede på at 'get lucky' med nogle piger og ikke dukke op før næste morgen. Sengene på hotellet var dog så små at det var umuligt - så efter et par dejlige timer med familien måtte jeg luske tilbage til AMANDA til stor morskab for besætningen som endnu ikke var gået til køjs.

Lørdag 18/11 - Las Palmas

Dagen før afgang. Familien blev hentet på hotellet (først fik jeg lige et ordenligt bad på deres værelse) og så gik turen til marinaen hvor AMANDA blev fremvist og alle Ida og Mie's spørgsmål blev besvaret af skipper på bedste vis. Så daskede familien Mathisaen på udflugt - igen til stranden - og vi holdt 'før-fødselsdages-frokost' for Ida og jeg. På en super hyggelig balkon ud til den 5 km lange strandpromenaden ganskede vi Calamari, Paella mm. Sidst på dagen var det fælles middagssøvn på hotellet inden vi mødtes med det meste af besætningen og deres familier og venner til en festlig afskedsmiddag på en restaurant 100 m fra båden. Kl 2200 var der kæmpe ARC fyrværkeri som vi havde første parket til inden jeg eskorterede familien til hotellet og kyssede dem godnat.

Søndag 19/11 - Afsejlingen

Endelig oprandt dagen for afgang. Sprang ud af køjen kl 0630 i håb om at være den første oppe på havnetoilettet/badet. Der var andre som havde samme plan men projektet blev gennemført. Båden blev rigget til - igen i ca 24 grader, fuld sol, let vind - og de sidste panik indkøb foretaget. Ved 10 tiden kom Dorthe, Ida og Mie for at sige farvel. Kirsten blev vinket farvel af hendes mand Ole, 2 døtre og 2 børnebørn. Tina og Kim af deres søn Rasmus og kæreste Emilie mens Erik og Lotte blev vinket af Verner og Tina. Trængsel på broen da alle andre både havde samme delegationer. For at gøre de sidste timer festlige kom Banda Gran Canaria - et 10 mands swingband som spillede for fuld drøn - dansende ud og ind ad kajerne. Det skabte en fantastisk stemning af fest og glæde i hele marinaen. Familie blev kysset, krammet, der blev sagt på gensyn - og nok knebet en lille tåre. Blitzerne glimtede og afskeden blev dokumenteret.

Alle tilskuerne gik så ud på stenmolen hvor alle bådene skulle komme forbi en efter en for at vinke en sidste gang. Tina ombord havde fra Erik og Lotte hørt om traditionen med uforglemmelig påklædning ved afsejling. Hun havde derfor arrangeret uniformer til os alle. Skipper i hvid uniformsskjorte med Kaptajns kasket og slips. Lotte, Kirsten, Tina og Kim i matros dress - Lotte dog med skråbånd påskrevet 'Miss Amanda'. Min far har overfor Erik fortalt indgående om mine madlavnings evner (som min far jo synes er meget imponerende) - så jeg fik til min overraskelse besked på at hoppe i en kokkeuniform med viskestykke, tørklæde og kokkehue. Sådan udstyret blev fortøjninger smidt og vi tøffede forbi vores 'vinkere' og flere hundrede andre tilskuere - hvor vi alle stod på dæk og viftede med dannebrog. Den afsejling var en sjov og uforglemmelig oplevelse.

Ca 1 time senere gik så endelig starten på ARC'en.

Meget let luft så vi startede med genakker (et stort let sejl på 130 m2 - som en spiler blot kan man sejle tættere på vinden). Vi kom dog ikke ligefrem flyvende fra start - så efter 30 minutter beordrede skipper første sejlskift. På med genuaen. Pyha det bliver et par hårde uger - hvis der skal skiftes sejl så ofte, tænkte jeg. Men lækkert af sejle afsted mod syd ned langs Gran Canaria. Første aftensmad var hakket oksekød i peberfrugter (der var blevet bestilt 5 stk af grøn og rød peber men da leveringen kom fra grønthandleren viste der sig at være 5 kilo peberfrugt - havde vi rigeligt).

Skipper havde lavet vagtplan for de mørke timer som på disse breddegrader er fra kl 19 til kl 7. Min vagtmakker er også min kahytsmakker Kirsten. Vi skulle på vagt første aften fra kl 23 til 3. Selvom vi gik rigtig godt med genakkeren ind i vores første solnedgang blev vi dog enige om at bjærge genakkeren og nøjes med den store genua og spilerstage. Det viste sig at være klogt da vinden kom med mørket. Vejrudsigten var flat vand og næsten vindstille MEN da jeg lå under dæk og forsøgte at sove lidt inden kl 23 kunne jeg pludselig høre spillet til storsejlet blive brugt og der blev rebet til mindre sejlføring. Det blev også vanskeligere og vanskeligere at holde sig fast i køjen - søerne virkede ret voldsomme, i hvert fald nedefra.

Pludselig BANG kæmpe brag .. fór ud af køjen og råbte 'hvad sker der'. 'Aner det ikke- der er jo pisse mørkt' blev der råbt tilbage oppe fra cockpittet hvor Kim og Tina havde vagten. Wow på med bukser, sko, redningsvest og op for at hjælpe. Da jeg kom op viste det sig at vinden var frisket 'lidt' til en 15-20 m/s og bølgerne - wow wow til en 5-7 meters højde.

Jeg klikkede livlinen på og kravlede op på fordækket. Skipper var også vågnet af tornerosesøvnen ved knaldet og kom på broen. Han vidste heldigvis hvor man tændte dækslyset så vi kunne se hvad der var sket. Pyha spilerstagen var 'bare' rutchet op ad masten langs skinnen fordi vi ikke havde fastgjort beslaget på masten godt nok - eller det var banket løs. Så heldigvis fik vi sat stagen på plads og der var ikke sket nogen skade. Nå - men vagten startede så lidt tidligere end planlagt. Det store BANG var kl 2130 og vi havde vel helt styr på situationen igen kl 2215. Efter en kop kaffe og sludren med Kim var det min tur til at sidde ved roret. De første 5 min var lidt 'scary'. Bælghamrende sort nat - masser af vind og så kæmpe bølger som man ikke rigtig kunne se men blot fornemme. Vinden kom agten for tværs og ind imellem fik vi en ordentlig 'sprøjter'. Men efter 5 min ved roret kunne jeg konstatere at selvstyren kunne klare jobbet med kyndig overvågning. Kirsten og jeg klarede vores vagt i der hårde vejr uden yderligere dramatik og fra kl 23 til 03 viste loggen mellem 11 og 13 knobs fart. Det var godt at det var mørkt og at vi ikke rigtig kunne se størrelsen på bølgerne. Erik og Lotte tog over kl 3 og så forsøgte vi andre at sove lidt.

Mandag 20/11 - Bid

Næste morgen stod vi op til fint vejr. En 5-8 m/s, søen havde lagt sig og vi strøg afsted på agten for tværs. Første døgn veloverstået med 170 sømil bag os - sikkert på vej sydover langs Marokko med kurs mod Cap Verde øerne. Midt på dagen faldt vinden helt væk. I løbet af natten havde lazyjack'en i styrbord side løsnet sig oppe i masten. Der blev peget på en 'frivillig' så jeg kom i bådmandsstolen og blev hejst 2/3 op i masten. Fik fat i den løsnede line og lazyjacken blev fastgjort igen.

Erik fandt fiskestangen frem og parkerede den i styrbord side. 'Hold kæft der er sgu bid' lød det efter en halv time. Kim og Erik kæmpede i 25 min med at trætte fisken og få den hevet ind. Jeg blev sat ned på badeplatformen med en drabelig krog som jeg huggede i utysket da jeg kunne nå den. Op kom den flotteste fisk på 85 cm og ca 5 kg. På spansk hedder det er dorade og er en af de flotteste fisk der findes. Efter en del debat over den optimale tilberedning blev Erik sat til at filetere fisken (det var han sgu go til). Lotte tilberedte den 30 min i ovn på en bund af grøntsager (med overvægt af peberfrugter) og fiske krydderi indkøbt i Bretagne. Mums et aftensmåltid vi fik.

Tirsdag 21/11 - Fødselsdag

Tirsdag morgen stod jeg op kl 0730 og kom ud i salonen. Der var pyntet med danske flag, stort morgenbord med nybagte boller og muffins var rettet an. Hele besætningen sang fødselsdagssang for mig og så var jeg 49. Fødselsdagsgave var også arrangeret - nemlig lovning på et Atlanterhavsbad i løbet af formiddagen, da vinden havde lagt sig og vandet var ved at blive helt blankt. Efter morgenmåltidet fik vi øje på de første delfiner. Ca 10 stk kom pjaskende forbi os men på trods af vores hujen fortsatte de blot nord på uden at stoppe op for at lege med AMANDA.

Dernæst blev en line med en fender rigget til og vi sprang i det mest fantastiske vand som var 24 grader varmt, helt blåt og så med 4000 meter ned til bunden. Dukkerten blev afsluttet med shampoo og grundig indsæbning. Efter sidste saltvandsskyld brugte vi en forstøver (den til strygejernet) for lige at få douchet saltet af. Så var det også tid til at få et par rene underbukser på i dagens anledning. Ferskvand er jo det vi har mindst af her på havet så generelt bruger vi en kopfuld til tandbørstning og morgenbad og en halv kop til aftentoilette - resten gemmes til drikke vand. Efter badningen blev det tid til at kæmpe lidt med elektronikken. Ipad forbundet til en Iridium satelit telefon hvor vi en gang i døgnet sender og henter emails ned. Med første forsøg kom den daglige vejrmelding og positionsliste fra ARC men ingen emails til fødselsdagsbarnet. Mon de allerede havde glemt mig derhjemme?

Med eftermiddagens andet forsøg med elektronikken dukkede hilsnerne fra familien dog op til mig. Jeg var ikke glemt alligevel. Kl 1300 friskede vinden lidt op igen og vi strøg afsted. Loggen viste at på 2. døgn havde vi tilbagelagt 165 nm. God start. Meldingen fra familien var også at vi nu førte vores løb. Skipper besluttede at pga fødselsdagen måtte jeg vælge menuen til aftensmaden og hvis jeg valgte forloren skildpadde ville han lave mad. Det kunne jeg selvfølgelig ikke sige nej til. Hen på eftermiddagen spurgte han om jeg ikke kunne hente opskriften som lå under dørken i min kahyt. Jo jo og under gulvet fiskede jeg så en kæmpe dåse med forloren skille op. Yderst delikat tilberedt (varmet) af skipper med et skud sherry oven på. Han fik vist hjælp til både kartoffelmosen og det kogt æg. Efter opvasken og med et glas rødvin i hånden nød vi den flotteste solnedgang mens vi hamrede afsted med 8 knob på halvvind og næsten fladt vand. Kirsten og jeg skulle på morgenvagt kl 3 så kl 21 sagde jeg godnat og tak for en uforglemmelig fødselsdag. Sov som en sten i 6 timer.

Onsdag 22/11 - Kort process med vasketøjet

Op kl 03 - bulragende mørkt og let vind fra vest. Sikke en nat. Vi daskede afsted med ca 5 knob. Rigelig tid til at studere den meget overvældende stjernehimmel. Ved ikke og jeg skal gætte på 100,000 eller flere millioner stjerne. Så 3 stjerneskud så det blev til et ønske for hver af pigerne derhjemme. Mælkevej stod smukt smukt over vores hoveder.

Morild er et andet fantastisk nattesyn vi oplevede. Det er en plankton som bliver hvirvlet rundt i bådens kølvand og lyser op i det mørke vand som grønlige lysende eksplosioner i vandet - afsindigt flot.

Lidt før 7 om morgenen begynder lyset at komme her omkring 22 breddegrad. Kl 0736 brød toppen af solen igennem vandskorpen i horisonten og 4 min senere var solen stået op.

Meget let vind og vi sejlede stadig syd på for at komme ned til nordøst passaten som skal blæse os tværs over Atlanten. Kl 13 afslørede loggen at vi havde sejlet 135 sømil de sidste 24 timer.

Eftermiddagen gik med intensiv afslapning i sol og skygge - diskussioner om vejrmeldingen, kurs, taktik og næste måltid. Til at krydre diskussionerne satte skipper drøn på anlægget og sømandsviser bragede ud gennem højtalerne: 'Over den grønne bølge' og 'Det blæser i Biscayen' yndefuldt udført af Marstal Småborgerlige Sangforening !!

Erik smed fiskelinen i vandet igen. Efter en times tid var der bid. Nam nam fisk til aften igen men nej. Krabaten endte med at rive fiskesnøren over så i stedet blev der tændt op i grillen som blev placeret agterst i cockpittet. Dagens menu blev grillede revelsben, tomatsalat og en pølse - slet ikke dårligt.

Tina lærte mig at vaske tøj. Hun proppede vasketøjet i et net som blev hængt efter båden. Først skulle det skylles - så op og ha lidt sæbe inden det skulle ned i nettet igen. Jeg forsøgte at hjælpe lidt til og hev lidt i snoren men hov ups ... nettet faldt af snoren og vi mistede vasketøjet som forsvandt bagud i Atlanterhavet. Skipper mente det var helt ok da pigerne både mistede trusser og en bikini. Jeg selv mistede dog 2 ud af mine 5 par underbukser ... her på 4. dagen hmm ikke så godt.

Men ellers en stille dag så som et lille supplement til historien kommer her om lidt Lotte's indkøbsliste fra Dino supermarkedet i Las Palmas:

Indkøbslisten

-10 pakker kaffe

-20 x 8 liter vand udover de 2 tanke ombord med 530 liter

-26 liter mælk

-15 liter juice

-4 pakker smør

-1 liter olie

-6 x 2,5 dl fløde

-4 ok skive ost

-8 liter yoghurt

-5 kg tomater (hænger i net under biminien i cockpittet - bimini er et soltag bagerst, hvor der iøvrigt er monteret solceller på toppen)

-5 kg rød og grøn peber

-120 bananer (som hænger i klaser under biminien og nede i kahytten)

-5 kg avokado

-5 kg kartofler

-12 kg appelsiner (også i net under biminien)

-5 kg æbler

-10 pk pulverkartoffelmos

-4 store poser ris

-3 kg løg

-2 pk dadler

-5 poser pasta

-4 glas mayonaise

-4 tuber remulade

-10 pk rugbrødsblanding

-10 pk grahamsbrødblanding

-25 pk gær

-5 glas marmelade

-1 glas nutella

-2 poser kyllingebryst

-3 pakker ribben

-1 sortfods skinke kølle 4.6 kg

-12 pk køkkenrulle

-3 pk bacon

-140 æg

Den 1. december skal vi jule frokost så:

-2 dåser confit de canard

-2 glas sild

-1 pose svenske kødboller (skal steges som frikadeller)

-1 fl rød ålborg

Også videre

-4 x 0,5 kg hakket oksekød

-4 x 0,5 kg alm kødboller

-2 svinemørbrad

-1 stor spegepølse

-4 pk kogt skinke

-3 dåser chorizo postej

-0,5 manchego ost

-200 dåser øl (lyder vildt men det er 1,5 per mand per dag)

-4 liter gin (igen lyder vildt men det er ca 1 GT hveranden dag)

-50 dåser tonic vand

-1 fl sherry til den forlorne skille

-diverse dåser med konserves (ærter, champignon, artiskokker, tomatpure, labskovs, forloren skille)

Samlet indkøb 1390 euro ca 230 euro per mand

Også var der i forvejen tanket 5 kg matadormix til nattervagterne.

Torsdag 23/11 - Min roommate

Pragtfuld vejr torsdag morgen - men altså næsten ingen vind, hvilket ikke er godt, hvis man vil hurtigt over. Det betød en meget rolig dag for alle - undtagen skipper. Jo mere roligt vejr jo mere urolig var han. Jeg fik et dejligt morgenbad på badeplatformen - fantastisk med det saltvandsshampoo. Så fik jeg en lur på kistebænken i cockpittet, så fik jeg en lur på dækket og da det blev varmest måtte jeg tage en lur i kahytten. Aftensmaden bestod af en kyllingeret krydret med frisk ingefær og ris til. Der var nok også rød peber i.

Dagen igennem sejlede vi næsten match race med en X-45c som hed Lin Bi Lan. Den burde være noget hurtigere end os og så skarp ud med sorte carbon sejl. På vores nattevagt fra kl 23 til 03 trimmede Kirsten genakker og storsejl hele tiden. Det med at trimme sejl det kan hun bare Kirsten. 50-55 års sejl erfaring i alt fra Piratjolle, Folkebåd, 10 meter, Luffe 44 og meget meget andet fornægter sig ikke. Sågar isbåde har Kirsten sejlet. Så i fuld måneskin og blid brise på 5 m/s sejlede vi 5 knob på toppen og 3 knob på bunden af de lange bølger. Vi startede 3 sømil bag ved Lin Bi Lan og kom helt op til ham - så faldt vinden helt væk. Vi prøver igen i morgen.

20 x 4 timers nattevagt med Kirsten betyder at vi nu ved alt om hinanden og at jeg føler at jeg kender alle i Roskilde!

Billede af os i kahytten hvor vi sov i 20 dage. For det meste af tiden var temperaturen +30 grader og sengetøj godt smurt ind i salt og solcreme. Vi var adskilt af en 40 cm høj lærredsanordning som forhindrede at vi rullede ind i hinanden når bølgerne kastede os rundt. Skipper kaldte den vist nok en anti-ægteskabsvæg. Skipper tilbød også at han kunne foretage en kaptajnsvielse af os som kun gjaldt for denne ene rejse. Vi takkede dog pænt nej og holdt vores lærredsvæg på plads.

Fredag 24/11 - Tunen

Kl 09 kom der lidt vind igen og vi tog kampen op med x-yachten. Vi mente selvfølgelig at Erik og Lotte måtte have siddet og sovet da de havde 'pisset væk' de 3 sømil vi havde kæmpet os op den forgangne nat. Dagen bød på masser af sol og vi sejler stadig syd på for at komme ned og fange passatvinden som skulle blæse os vest på. Det var lidt mærkeligt her efter 5 dage at vi ikke var kommet særlig meget nærmere mål fordi vi har valgt den sydligste rute - men vi havde hørt at dem som havde valgt en mere direkte vestlig rute, havde haft storm eller kuling og efterfølgende vindstille. Vi blev meget tilfredse med skippers ruteplanlægning.

'Bid' - pludselig blev der skreget bid. Erik havde sat krogen i vandet igen. Efter 45 min kamp mod monsteret havde Erik og Kim fået kørt en atlanterhavs tun (70 cm 6 kg) træt og fået hevet den indenbords. Erik var lidt træt af at det var en tun da den åbenbart skulle bløde mere end andre fisk når den bliver flået. Det viste sig at skipper havde ret. Cockpittet blev nærmest fyldt med mørkerødt blod da hoved, hale og finner blev skåret af og indvolde flået ud. Erik flåede videre og et fad af de flottest tunbøffer blev gjort klar mens den anden halvdel af fisken røg i fryseren. Kim stod for rengøringen af cockpittet, balje og værktøj. I det lette vejr hoppede han lige ned på badeplatformen for at skylle baljen osv. Der kom en lille bølge og Kim holdt lige ved agterklappen - som ikke var spændt fast og blop. MAND OVER BORD. Temmelig scary på ingen tid at se Kim blive mindre og mindre længere væk. Vi fik hevet et sejl ned og vendt skuden - skipper havde holdt øjnene på Kim hele tiden og vi stod klar med krans og line da vi kom tilbage til ham. Kim kravlede ombord på AMANDA igen efter 5 min alene i Atlanterhavet uha uha. Op kom han med skærebrædt i den ene hånd og balje i den anden. Minsandten om ikke også han stadig havde Birkenstock sandalerne på fødderne. Det gik godt men var en kæmpe lærestreg for os alle. Lige meget hvor fint vejret var - så var vi herfra, ikke udenfor cockpittet uden livliner på. En hektisk eftermiddag hvor både middagssøvn og boglæsning måtte aflyses.

Fredag kl 17 blev det tid en gin tonic sundowner. Pigerne klædte om til kjoler. Oliven sat på bordet og John Mogensen's '2 mennesker på en strand 2 hjerter i brand' blev sat på anlægget !! Efterfølgende tilberedte Lotte og hjælpere fantastiske stegte tunbøffer med kartofler, hollandaise sauce og tomatsalat. Kl 19 gik solen ned, mæt og godt tilpas efter en vild dag var det på hovedet i seng for at være frisk til vagten der begyndte kl 03.

Lørdag 25/11 - Flyvefisk & haj

Ja - vagt fra 03 til 07. Kedeligt vejr med svag vind der friskede lidt op ind imellem. Spileren blev sat fra morgenstunden og båret hele dagen. Logget omkring 4-5 knob. Mest overskyet. Masser af flyvefisk i store flokke med 20-30 stk. Det ser vildt ud når de hopper ud af vandet og svæver en 20-40 m - som svaler - før de dykker ned igen. Det er et forsvarstrick de har når den fæle dorade fisk kommer og vil spise dem, så kan flyvefiskene hoppe ud af vandet og undslippe på den måde. Når vi så kommer buldrende i AMANDA tror flyvefiskene det er noget de bør undslippe og hopper derfor ud af vandet og flyver væk. Efter frokost tog jeg livlinen på og lå og hvilede en halv time på badeplatformen agter. Vildt at ligge i vandskorpen og se de høje bløde dønninger løfte AMANDA op og ned. Jeg gjorde dog store øjne sidst på eftermiddagen da vi pludselig havde en haj som fulgte os i kølvandet et stykke tid. Hen mod aften kom der lidt mere luft 5 m/s og vi loggede 6 knob stik vest mod Cap Verde ø'erne hvor planen nu er at vi skal ind til for at tanke diesel. Havnen Mindalo er 170 sømil fra os. Dagens menuer. Frokost var hjemmelavet tunsalat - tunen fra i går med majo og grøn peber. Aftensmaden var boller i karry.

Søndag 26/11 - Lige ved at gå galt

Change of plans - vi stopper ikke for diesel. Det tager for lang tid. Der er kommet god vind og vi banker bare lige imellem Kap Verde øerne. Skipper havde udpeget to øer vi skulle smutte imellem med 10 sømils mellemrum og forventet ankomst kl 24 og så gik han og frue i seng. Vi kom som sagt bragende for spiler og storsejl med 8-10 knobs fart mod hullet ... vi 4 andre som ikke sov begyndte så snakken om hvordan var vi egentlig sikre på at der var vanddybde nok mellem de 2 øer. En pudsig diskussion midt ude på Atlanten hvor der jo er 4000-5000 m dybt.

'Biiiip' - hva fanden var det. Det var så første gang vi hørte fra ekkoloddet i en uge. 64 m dybde ... 61... 53....44 m hvad fanden gør vi? Skal vi vende om og sejle uden om eller? 41 ... 37... 31 m .. ok vi blev enige om at tage spileren ned NU og liste videre kun for storsejl .. ja men det blæste jo en del så vi løb stadig 6 knob 29 .... 25 ... 21 m .... ok hva fanden gør vi - jeg stod ved roret og vi aftalte at når ekkoloddet viste 10 meters dybde så skulle jeg rive den rundt til styrbord gennem vinden og vi ville sejle stik modsat.

18... 17... 16 ... oh no ... 14 m dybde og så pludselig 15...17 ... 20 m pyha der viste sig at være rigelig dybde til vores 2,35 m dybgang. Det var godt vi ikke gik på grund på vej over Atlanten - det havde altså været lidt pinligt.

Mandag 27/11 - Hverdag

Spiler - gråvejr - bølger og god stabil vind. Dejligt med en gråvejrsdag til forandring. Jeg var ved at have brugt første dunk solcreme faktor 30 som jeg tog 1-2 daglige bade i. Aftenmenuen var Chili con carne med ris - tror sgu der også var rød peber.

Tirsdag 28/11 - Fuld drøn

Sol spiler bølger og masser af god vind. Vi flyver afsted og har netop logget vores hurtigst døgn med 189 sømil fra middag til middag - det er 7,9 knob i snit og vi føler virkelig at vi kommer ud over stepperne. Vi er begyndt at sammenligne blå mærker og deres placeringer. Vi har fået de samme mærker i nogenlunde samme højde på overarme og hofter fra at støde ind i de samme ting ned i kahytten og specielt i pantryet hvor der laves mad. Dagens aftenmenu var i øvrigt en aldeles glimrende pasta carbonara med kødboller fra IKEA indkøbt i Ikea i Las Palmas.

Onsdag 29/11 - Iridium er dyrt

Sol spiler bølger. Hårdt liv. Alle mand blev badet på skift på badeplatformen og håret blev vasket i saltvandsshampoo. Vi har med (be)undren studeret Tina's hår og jeg introducerede ideen om at have bare en enkelt kæmpe dreadlock oven på hovedet. Så fik Tina vasket hår og Kim måtte fylde spanden og skylle fruens hår - nok 25 gange. Operationen lykkedes og Tina's hår så igen mere normalt ud.

En af dagens store udfordringer var at der kunne pludselig ikke etableres kontakt til omverdenen via iridium satelit telefonen og dermed ingen email. Skipper tog det meget roligt indtil det gik op for ham at han så heller ikke kunne få det daglige vejrkort. Jeg blev sendt i kahytten og fik fornøjelsen af at læse alle instruktionsbøgerne. Een ting vi var sikker på var, at det var ikke fordi alle de forudbetalte minutter var opbrugt, da Erik havde hostet op med 7000 kr inden afgang. Hmm via Iridium fik vi sms'et til vores livliner land nemlig Erik og Lotte's datter Ditte og Jørgen Holm (Kerteminde support staff) om problemerne. Det var bare løgn. De 7000 kr var brugt. Det viste sig at de daglige vejrkort indeholdt en del mere data end vi havde brug for (så det blev minimeret) og modtagelse af mails med billeder også kostede mange knapper.

I forbindelse med forsøg på at få kontakt hjem til, var skipper i VHF kontakt med en dansk båd 'Luna of Castletown' som lå i nærheden af os. 'Luna' fik dikteret en email til Ditte om at kontakte iridium og hoste op med flere penge - som Luna så afsendte for os. Fruen ombord på Luna var i øvrigt Fransk og viste sig at være Eriks frisør fra broen i Las Palmas.

Det med at 'Luna of Castleton' lå i nærheden af os. Ja altså på navigatoren kunne vi se den som en prik via AIS signalet - men ellers ser man jo intet andet en bølgerne. Det er godt nok stort det Atlanterhav - og selv når man kan se en båd kun er 5 sømil fra os er det ikke sikkert vi ser den andet end på skærmen.

Ellers fik jeg vasket 3 par underhylere i mit specielle saltvandsvasketøjsmiddel. Tina sneg sig til lidt af det rationerede ferskvand til lige at give vasketøjet et sidste skyld i - vi blev enige om at ellers kan det umuligt blive behageligt at have på selv om det er rent.

Til aftensmad var cobbgrillen igen fundet frem og på trods af bølgegang lykkedes det Erik at grille kyllingelår.

Torsdag 30/11- Sol - spiler - bølger

I løbet af dagen (efter utålmodigt at have forsøgt 10 gange) var der endelig lukket op for iridium igen og mails til alle væltede ind.

Til aftensmad stod jeg for at lave tunbøf med kartofler, hollandaise sauce og tomatsalat i en 30 grader varm kahyt hvor man dingler rundt pga søerne. Tunen var den vi fangede tidligere som var så stor at halvdelen var blevet smidt på frys. Det er faktisk ret morsomt at lave mad når det hele flyver om ørene på een - men man får også nogle blå mærker. Godt jeg kun er 4. kokken ombord. Langsomt men sikkert er man ved at finde ind i hirakiet på båden og i de forskellige roller. Som sagt er jeg 4. Kokken, så tror jeg at jeg er 2. Styrmand efter Kim (og Kaptajnen selvfølgelig), jeg er blandt 1. Opvaskerne og helt sikkert en af de 2 primære frontsvin (fordæksgast, når der skiftes sejl) og så er jeg nok også 1. Dåsemaser ! Mere om dette senere.

Torsdag havde vi også lige et natte drama. Blev vækket kl 23. Spileren var filteret ind i forstaget så de 2 frontsvin (Kim og jeg) blevet jagtet på dæk. Først blev spileren bjerget og så skulle genuaen sættes ud med spilerstage men rullesystemet satte sig fast så vi kæmpede videre. Jeg følte vi var der i en uendelighed, man kæmper for at holde sig fast så man ikke slår sig endnu mere - for man slår sig bare hele tiden oppe på dækket. Næste morgen fortalte Kim mig at vi faktisk havde rodet rundt i en hel time. Godt smadret kravlede jeg i seng igen for at få et par timer inden min vagt begyndte kl 03

Fredag 1/12 - Julefrokost og halvvejs

Ja 1. december begyndte så kl 0300 i 8 m/s blæsende fra stik øst med AMANDA sejlende stik Vest. Bløde rullende bølger bagfra og så blev julemusik playlisten fundet frem. 'Let it snow' ud af højtaleren, kaffe i kruset, måneskin og sågar en lakridspibe i mundvigen (Kirsten havde fået en pakke i kalendergave af sine børnebørn). Da solen stod op dukkede først Kim op med nissehue og dernæst Tina med juledekorations-hårbånd. Weird weird julestart.

Kl 13 var der julefrokost 2 slags sild, æbleflæsk på sortfodsskinke, 30 grader varm rød Ålborg.

Kl 16 havde vi halvvejs party da vi havde 1350 sømil tilbage af den direkte distance på ca 2700 - men vi havde da allerede sejlet 1800 sømil. Vi havde en kæmpe debat om hvor halvvejen egentlig er - nogle af os tænker stadig over det.

Aftensmaden var ligeledes overdådig julemad bestående af confit de canard med pulverkartoffelmos og rødkål.

Halvejs over Atlanten party den 1. december med et glas Freixenet. Julegave i form af TORM huer og hatte.

Lørdag 2/12 - Snart fuldmåne

Sol - spiler - bølger, bad på bade platformen på skift og så rene underbukser. Ellers ret ensformige dage med som sagt sol, spiler, bølger. Erik lavede hakkebøffer med pulverkartoffelmos og bearnaise sauce. Spileren tages ned til natten og geneauen spiles med stagen. Så kan selvstyren klare det meste mens man holder øje. Ved 22 tiden på vores vagt mødt vi et kæmpe fiskefartøj som vi måtte udenom. Den lyste op som en hel by og lå og zigzaggede med 1 knob og trak formodentlig nogle garn. Der er godt nok langt hjem med fangsten hvad enten den kommer fra Sydamerika eller Afrika - så har den over 1000 sømil til havn.

Jeg har fundet ud af fra min navigationsalmanak (Bowditch) som nu pensionerede Kaptajn Vester fra TORM har udstyret mig med, hvornår man skifter tid på Atlanten. Det er ved passage af hvert 15. længdegrad og med Greenwhich i 0 meridianen så skifter tiden ved 7,5 grader vestlig længde igen ved 22,5 og igen ved 37,5. Vi smuttede igennem 37,5 her i løbet af dagen så vi stillede derfor uret endnu en time tilbage så nu er vi 3 timer bag dk tid. Så nu passer lyset igen. Sort nat fra kl 19 til 07. Månen bliver dog flottere og flottere - det er fuldmåne om et par dage (det ved Kirsten for hun er inviteret til fuldmånebadning i een af hendes utallige Roskilde sekter. Blot for at nævne nogle få hun er medlem af så er det Vinterbadeklubben, Sejlklubben, Roklubben, Golfklubben, Svømmeklubben, Skiklubben (Hedeland - danmarks alpincenter), måske bridgeklubben. Kirsten er så aktiv en senior at jeg bliver helt forpustet ved tanken om at skulle forlade arbejdsmarkedet om en 30-40 år.

Søndag 3/12 - Det muntre køkken

Sol, spiler, bølger - næsten kedeligt. Kirsten fik et se&hør blad i pakkekalender et par dage tidligere. Det var blevet min tur til at læse det i dag og jeg granskede det hele igennem inklusiv et 3 uger gammelt tv program. Jeg ved nu mere om kongerækken og deres yngel end nogensinde før.

Oo ja så var det jo også blevet 1. Søndag i advent. Rødvinen havde jo allerede gløgg temperatur og i mangel på æbleskiver gik jeg i kabyssen og lavede en stak pandekager (med den bølgegang vi har - kalder Lotte det altid 'det muntre køkken' og det må jeg gi hende ret i) og som sagt står man nede i hullet i bar mave og kampsveder mens man holder fast i stegepanden og et eller andet håndtag.

Lotte og jeg fortsatte i køkkenet med at lave kyllingelår i en grøntsags kokosmælk komposition med ris til. Pandekagerne blev serveret til dessert med is til. Godt at jeg som sagt kun var 4. kokken og jeg tager hatten af for Lotte, Kirsten og Tina som brugte mange flere kræfter i kabyssen - det er jo med livet som indsats.

Mandag 4/12 - Er vi der ikke snart!

Sol, spiler, bølger. Pyha så blev det igen til 'badet hvert anden dag på badeplatformen'. På med en vest med livline i også ned at sidde på badeplatformen på skift med en spand vand. Det er bare lækkert at blive skrubbet selvom det er i saltvand.

Ferskvand og el er jo de 2 knappe resourcer. Vi startede med ca 700 liter ferskvand. Her efter 15 dage har vi ca 250 liter tilbage og der ikke blevet frådset med det. Vi 'vasker hænder' i en fugtighedsserviet og som sagt doucher med en forstøver. Siden jeg rejste hjemmefra har jeg laddet skægget gro men det begyndte at klø som bare pokker. Så jeg brugte den stille eftermiddag til at eksperimentere med nye hårpagt på hagen. Det er lidt sjovt når man aldrig har haft det før.

Her efter 15 dage begyndte vi også mere intensivt at diskutere mulig ankomst tidspunkt til Caribien. Det bliver jo ikke ny verdensrekord med 15 dage brugt allerede og stadig 850 sømil tilbage. Vi har forskellige gæt som ligger mellem lørdag d 9. og søndag d 10. december - alt sammen senere end min planlagte flyver hjem. Så på min nattevagt gik jeg i gang med at skrive hjem til Dorthe om hjælp til at ombooke fly til et senere tidspunkt - men ferien varer jo ikke evigt så 10/12 kl 19 skal jeg lette !! Let's see.

På hver nattevagt har jeg faktisk siddet og skrevet en lille hilsen til Dorthe, Ida og Mie. Et af dagens højdepunkter er efter morgenmaden hvor skipper downloader vejrkortet og forbinder via iridium satelitten til mailboxen. Så bliver de mails vi har skrevet de seneste 24 timer sendt og nye emails ankommer. Informationer om hvordan vi ligger i sejladsen, de andre bådes positioner og dispositioner bliver læst højt og diskuteret. Så går ipaden på tur rundt hvor vi læser de personlige emails. Når man ingen får og de andre har fået 2 mails tror man straks at man er glemt. Det skete heldigvis ikke så ofte. Sådan instant messaging every 24 hours er også lidt pudsigt da spørgsmål/svar ender med at være 2 mails bagud da man kun sender eller modtager en eller to gange i døgnet.

Tirsdag 5/12 - Mistede spileren

Jeg stod i spænd på badeværelset omkring kl 0930 og børstede tænder: BANG KANG WHAM, spilerfaldet sprang og spileren var røget i vandet. Alle mand på dæk. Vi kæmpede i 45 min og fik bjærget den 130 kvadratmeter store spiler. Øv øv - ud over faldet gik i stykker blev spileren revet i stykker enten ved at vi sejlede henover den eller da vi halede den op ad vandet. Jeg tror det var både Kim, Tina, Kirsten og jeg selv på dækket for at hive spileren ud af vandet. Det var ikke nemt for selvom solen skinner og man har livliner på - i disse mega bølger er det virkelig en kamp at lave noget når man samtidig skal holde sig fast på fordækket.

Aftenmenuen var lammekoteletter men ved 16 tiden ........ 'BID' ...... vores fart var dalet til 6 knob og vi havde firet fiskelinen ud. Jeg kæmpede i 20 minutter med at hale bæstet hjem. Erik kravlede ned bag ved og huggede krogen i da jeg havde halet den hjem. Vups vi havde fanget en ny dorade på 89 cm og omkring 7 kg. Lotte smed fluks lammekoteletter i fryseren igen og efter Erik havde svedt (med mig som hjælper) med at flå og filetere forberedte køkkenet igen lækker dorade i fad med masser af grøntsager. Men wow det er første gang jeg har hevet sådan en krabat hjem - jeg har ellers altid syntes at fiskeri var lidt halvkedeligt men nu har jeg oplevet adrenalin kicket ved at fange en rigtig fisk.

Dåse-maseren

Jeg skylder lige forklaring om en af mine titler med at være 1. dåsemaser. Ligesom vand og proviantering til en sejltur på 3 uger skal gennemtænkes - så skal affald også. Alt bioaffald bliver smidt ud over bord. Alt plastic og andet bliver opbevaret ombord for at blive bortskaffet ved ankomst til næste havn. Og alt det affald fylder jo en del. Så når posen er fyldt hopper vi den flad og ligger den i en anden stor sæk, i en kistebænk nede bagved. Aluminiumsdåser bliver selvfølgelig også opbevaret da det tage 450 år at nedbryde sådan een i naturen. Og vi har jo en del tomt aluminium ! Erik har derfor konstrueret en deluxe øldåsemaser. Altså 2 stykker træ hæftet sammen med et par hængsler så dåsen placeres imellem træstykkerne og man tramper derved dåsen helt flad så den ikke fylder ret meget. De-luxen består så i materialerne. Træ- stykkerne er nemlig af Honduras maghoni. Indvendig er så indsat dansk eg skåret på tværs (så man kan se årene) - da det er det er ret hårdt og slidstærkt træ. Hængslerne er af rustfri stål - og så er det ene træstykke udvendig beklædt med lidt 3M skrid striber så foden ikke smutter når man kvaser dåsen. Sådan.

Onsdag 6/12 - The dream team fra Kerteminde

Sol - bølger - ingen spiler !! Genuaen spilet hele natten og dagen - vi bommede kl 0800 om morgenen .... en af dagens højdepunkter plus fik venstre skulder massage af Tina da min arm var ved at falde af. Jeg havde ondt i den inden turen men det er ikke blevet bedre af at ligge på køjen og prøve at falde i søvn i NATO stillingen så jeg ikke rullede ind i Kirsten om natten. Tina er vores dive master (tidl. formand for Kerteminde Dykkerklub), vores læge (tidl. klinik assistent så hun har lidt mere styr på al medicinen i skabet end vi andre) og så har hun også en massør uddannelse - så hun forsøgte at forhindre min arm i at falde af. Tina og Kim's datter Mette-Line er jordemoder så hun har op til turen trænet Tina i at sy! Dvs Tina har øvet sig på en flæskesteg med rådgivning fra en som mest syr i tissekoner (som hun selv beskrev det over for sin mor). Jeg planlægger at jeg ikke skal syes i.

Oo ikke at forglemme Kim som jo er gift med Tina (og min fordæksmakker) - han er en pisse god sejler, rolig og solid som et fynsk bøgetræ .. og mere end gennemsnitlig fingernem. Et andet lille højdepunkt i dag var nemlig at selvstyren (vi kalder hende fru Jensen) som vi bruger om natten og som gør det rigtig godt - når det ikke blæser voldsomt og når bølgerne ikke er for store - var begyndt at lave ubehagelig lyde. Så Kim fandt værktøjet frem og begyndte ar skille båden ad indefra. Først ned i kistebænken og så fjernede han et skot agter ud med skruemaskine og forsvandt så nærmest videre væk. Dernede langt væk i båden fik han med diverse topnøgler strammet kæden til selvstyren til dobbelt rattet forbundet med gps og rorstammen - og wow lortet kom til at virke - sådan.

Dagens måltider. Well der var jo blevet indkøbt 140 æg inden afgang. Tricket med at holde æg er åbenbart at de skal vendes en gang hver uge!! God only knows why og hvem finder ud af sådan noget?... nå men vi har fået kogt æg til frokost næsten hver dag. Spejlæg en dag til morgenmad og i dag et blødkogt æg men ægge bestanden var alligevel stor i forhold til at vi har sejlet i 16 ud af 20 dage så frokost her onsdag var omelet med dåse ærter og ... ta ta sortfods skinke.

Som nævnt en tradition ombord er at få en 'sun downer' drink inden maden. Udvalget er ved at tynde ud så i dag blev det lumumba - cognac og iskold kakaomælk !

Aftensmåltidet var ypperligt. Lammekoteletter med pulverkartoffelmos, hvidkålssalat svitset på panden med citron og så en rødvins sauce (ja det var en flaske rødvin som var udrikkelig - men nej ud røg den ikke - i stedet på panden og godt indkogt med citronskal, hvidløg, tomatpure og langtidsholdbar mælk - blev det til en fremragende sauce).

De fleste aftensmåltider er i øvrigt blevet portionsanrettet i dybe tallerkner nede i kabyssen og så rakt op i cockpittet hvor vi har spist sammen. Anretning i gryder, pander og flade tallerkener... glem det - det hele flyver rundt med de her bølger. Tilbage i fryseren er nu 3 måltider tilbage nemlig, pølser, svinemørbrad og spareribs ... derefter skulle vi være på dåsemad (vi havde blandt andet 16 dåser skipperlapskovs mm) og så måtte vi jo fiske igen - men det ser ud til at passe fint med 3-4 dage tilbage.

Torsdag 7/12 - 'Bygen'

Sol - bølger - ingen spiler. Men vinden var gået en lille smule i nord så vi fik sat den store genakker op og skød en rigtig god fart med den indtil den blev erstattet at en spilet genua ved 18 tiden. Passering af 52,5 grader vestlig længde i løbet af den forgangne nat betød at det var tid til endnu en ur justering så kl 10 formiddag vedtog skipper at klokken blev sat en time tilbage. Til dagens sundowner inden aftensmaden havde Lotte fundet en hel speciel CD frem. Julemusik med Bob Dylan - mere sjældent end godt men ret morsomt. Dagens store kreation i det muntre køkken var mørbradgryde med cocktailpølser i kokosmælk - og hvidkål - ja hvidkål holder sig forbavsende godt i 30 grader.

Kl 4 om natten kom så en 'squall' som Atlanten er kendt for. Sort sky helt alene, helt flad i bunden. Først bliver vinden lidt køligere - så kommer der meget kraftig vind (varer op til 20 minutter) typisk efterfulgt af en del regn. Vores vagt var afsluttet kl 03 så jeg sov sødt i min køje og havde ikke engang hørt vinden. Jeg fornemmede at min roommate rodede lidt rundt og snakkede om at det var begyndt at regne og vinduet skulle lukkes. Jeg tænkte at det klarede hun nok selv og rævesov lidt videre. Efter er par minutter: 'nej for fanden Lars nu må du altså stå op og hjælpe til' råbte Kirsten. Suk ud af sengen og plask fødderne ned i vand på dørken!! Kirsten står så og bakser med vinduet i siden af båden og vandet vælter bare ind....det kan umuligt være regn ... vi må jo være ved at synke? Vandet fosser ind og vi bliver gennemblødte, hylden hvor 3 af mine bøger lå sejlede rundt var fyldt med vand. Vi kæmpede i 5 minutter før vi endelig fik lukket vinduet. Kim var også kommet ud af deres kahyt - 'hvad sker der - det vælter ind med vand'. Erik og Lotte som var på vagt fortalte at de havde aldrig oplevet så meget regn vælte ned på engang i løbet af 10 minutter. Lotte lignede i den grad en druknet mus da hun kravlede rundt i kahytten og tørrede vand op. Tina sov fra det hele.

Fredag 8/12 - Som at køre på motorvej med bind for øjnene

Vinden var øget til 15 m/s og mere i pustene. Bølgerne er gigante. Hamre afsted agten for tværs for 8-12 knob. Højeste vi har set på loggen ned ad en kæmpe sø var 15 knob hvilket ikke burde kunne lade sig gøre taget bådens vandlængde i betragtning. Skide skægt at styre båden i det vejr men det kræver fuld koncentration så vi styrer en time ad gangen og så skiftes der rorsmand. Vi kommer nærmere St Lucia og det er ved at være sikkert at vi går i mål natten mellem Lørdag og Søndag. Jubii jeg når altså den flyver som Dorthe har bestilt til mig Søndag aften (det er sjovt at sejle over Atlanten men jeg glædede mig eddermame også til at komme hjem igen).

Tjek lige denne video ...

Natten var utrolig hård med masser af luft og regnbyer. Vi sejlede med reb i storsejlet og næsten fuld genua og blæste stadig derudaf. Jeg sad ved roret i bælg ragende mørke og håndstyrede. Vinden agten for tværs og pust over 15 m/s. Normalt synes jeg det er fedt med luft bagfra og at styre ned ad bølger ... det er vel essencen af hele min Atlanterhavsdrøm .. disser surfs. Men her i mørket - ingen måneskin overhovedet - med så meget vind og så store bølger ... det var ligesom at køre bil på en motervej med bind for øjnene. Ok en ret bred motervej og chancen for at støde ind i noget er lig nul, men fornemmelsen af fart ud i mørket. Vildt. Hatten af for Volvo Ocean racerne round the world som gør det nat ind og ud med 3 gange så stor hastighed.

Efter 3,5 timers håndstyring hvor Kirsten flere gange havde sagt at jeg var 'kedelig i aften' (det var bare svært at koncentrere sig om en samtale) begyndt hun at hvine og lyse rundt. Hun var blevet ramt i nakken af en stor flyvefisk som nu lå ved fødderne af os og baskede. Kirsten er ellers en ret hård negl men har åbenbart en ting med flyvefisk. Så jeg forsøgte med selvstyren og kravlede så ned på dørken for at fange vores nye ven og fik ham kylet tilbage i havet. Puha de lugter bare ikke godt de flyvefisk og det gør ens fingre heller ikke når man har kæmpet lidt med dem.

Endelig - kl er 23, Erik og Lotte dukker op 'friske og veludhvilede'?? Næppe - men nu var det deres tur. Vi gik i seng og jeg var ret overbevist om at jeg ikke ville få lukket øje på grund af vejret - well 6 timer senere vågnede jeg. Jeg fik også at vide at Lotte havde bagt rugbrød om natten. De er bare crazy dem fra Kerteminde :-)

Lørdag 9/12 - Land i sigte

Oo vågnede ved 7 tiden. Stadig god luft og vi er snart i mål - i løbet af den kommende nat ifølge vores beregninger. Duft af nybagt brød og frisk lavede spejlæg med cocktailpølser - og så den allersidste kande kaffe. Jaa vi begynder at løbe tør for diverse. Alle grøntsager er nu slut, og af 'ikke dåsemad' er der 1-2 måltider tilbager. Masser af pulverkartoffelmos. Tror vi er på sidste glas marmelade også. Turen er nu også på dag 20 ud af forventet 16-21 dage og vi havde jo alt for lidt vind i starten. Bølger var der stadigvæk masser af. Vi skulle have haft scramble æg men de første 6 æg som var pisket, fløj ud af skålen (pga bølgerne) og ned på dørken.

Squalls og bygevejret så ud til at være forbi men stadig masser af luft så vi oksede afsted på sidste dagen med god vind.

Rent kapsejladsmæssigt var situationen so so. Vi var i løb med 16 andre og lå på 7. pladsen. Skipper pressede som altid hver morgen for mere sejlføring. Vi andre som skulle på dæk osv var knap så kry. Som sædvanlig endte det jo med at vi kravlede derop og vi fik sat en genakker i stedet for genua. Og det gav jo også en knob eller to på farten. Overall så det ud som om vi kunne komme i mål omkring den første tredjedel af de 200 startende både. Dagen gik og DTF (distance to finish) svandt. Turens sidste aftensmåltid var spareribs og pulverkartoffelmos. Bølgerne var for vilde for grillen så det blev i ovnen med slingre ophænget. Kl 20 tørnede jeg i seng for sidste gang - lidt hvile inden vi går i mål i nat. Teoretisk set ville vi komme i mål på Kirsten's og min vagt kl 03 men jeg var ret sikker på at alle mand ville være klar når vi rundede nord spidsen af St Lucia med 2 mil tilbage.

Jeg var oppe de sidste 2 timers sejlads hvor vi kunne se lysene på St Lucia blive tydeligere og lige så på Martinique som ligger lidt nord for. Omkring kl 02 gik vi over mållinien med hurra og high fives. 20 dage og 17 timer alt i alt. Efter fortøjning i Rodney Bay blev vi modtaget af ARC og St Lucia repræsentanter med velkomst rum punch på kajen og en frugtkurv med en ekstra flaske rom. Skønt at stå på broen og endnu dejligere at ringe hjem og få den første snak med både Mie og Dorthe i 3 uger.

Fortøjret 2 både ved siden af os var den dansk båd 'Luna of Castletown'. De var kommer i mål 5 timer før os - og de bar tydeligt præg af at de var færdige med HELE deres frugtkurv - og de kom ombord med en flaske champagne vi skulle dele med dem. Med deres hjælp fik vi så også gjort kål på vores frugtkurv og lidt til. Det var jo netop Luna som både havde klippet Erik og hjulpet med kommunikation da Iridium blev grådig. Det var festligt at sidde i cockpittet og genfortælle alle røverhistorierne fra de sidste 3 uger (både bølgerne og de fangede fisk bliver bare større og større). Samtidig kom yderligere 10-15 både ind til kaj og - alle hujede og klappede - og festerne startede en efter een på de ankomne både - til den lyse morgen.

Lotte og Tina sætter tænderne i en mango daiquiri - de smager eddermame godt.

Søndag 10/12 - Dagen derpå og hjemad

Av av lidt ondt i hovedet da jeg vågnede op i en solstråle i cockpittet. I land - og så i bad. Nok det bedste brusebad nogensinde. Det var faktisk først her kl 1000 formiddag at jeg nåede i land. Ankomst om natten var jo blot det at blive fortøjret ved broen.

Vi spiste en sen fælles morgenmad/frokost på en cafe på havnefronten (burger med det hele) og telefonnumre blandt besætningen udvekslet. Erik og Lotte skal jo sejle videre et par år i Caribien. Den ene af deres døtre Ditte kommer på besøg om en uge. Kirsten skal være ombord endnu en uge - hun skulle lige have præmie/afslutningsfesten med og lidt ferie sejlads rundt om øen - inden hun skal hjem for at fejre sin 70 års fødselsdag. Tina og Kim får deres 2 voksne børn ombord og de skal holde 3 ugers ferie på AMANDA rundt omkring the Windward Islands.

Efter den fælles frokost uden bordet gyngede hoppede jeg i en taxa og kørte til lufthavnen. Det var en vemodig afsked med de andre. Det har været en hel fantastisk oplevelse at sejle over Atlanten og ikke mindst at være sammen med de 5 andre dejlige mennesker ombord. Tak til Erik og Lotte for at tage mig med. Tak til Kim og Tina for godt venskab ombord og tak til Kirsten for at være en perfekt vagtmakker og eksemplarisk kahytsmakker. Tak til Dorthe, Ida og Mie for at lade mig 'stikke af' til denne oplevelse.